Opgaver i foråret 2009
Langå Miljøgruppe holdt generalforsamling den 25.2. og formandsberetningen kan læses her.
På borgermødet den 24.2. blev gruppens arbejde med cykelstien Langå – Fladbro fremhævet som eksempel på hvordan grundigt forarbejde betaler sig. Det er vi selvfølgelig stolte af, og vi håber, at flere vil være med – selv om du kun ønsker at arbejde med på en enkelt opgave, skal du være velkommen.
Vi er sammen med Langå Sportsfiskerforening ved at se nærmere på en god placering af en primitiv lejrplads og håber, at vi finder en løsning, som alle bliver glade for.
Vi er ved at skrive en henvendelse til Randers kommune om de tidligere nævnte trafikforhold i Langå og ved at undersøge muligheden for mere fleksibel adgang til Langå Station – det sidste blev også nævnt på borgermødet den 24. februar.
Skriv din mening