Cykelparkering på Langå station

Så lykkedes det: i høringssvar til Randers kommune i oktober 2010 om cykel- og stiplanen nævnte Langå Miljøgruppe første gang ønsket om aflåst cykelparkering på Langå station, efter forgæves at have forsøgt hos DSB.
Miljøgruppen har siden, ved enhver given lejlighed, både skriftligt og mundtligt, gjort Randers kommune opmærksom på, at der manglede aflåst cykelparkering på stationen i Langå.

Da flere af miljøgruppens medlemmer engagerede sig i arbejdet med Langå i Udvikling, blev ønsket også bragt frem der, bl.a. i rapporten “Langå i Udvikling” fra 2014.

Tak til Randers kommune – og så bærer vi fra Langå over med, at den valgte at kalde sig Randers Cykelby og ikke Randers Cykelkommune 🙂

Man får en nøgle her: https://cykelby.randers.dk/service-til-cyklister/aflaast-cykelparkering/
Når du har udfyldt skemaet og betalt,  får du en nøgle tilsendt med posten.

Cykelparkering Langå station plakat 22.9.2017

Skriv din mening