Mobilitetsplan for Randers kommune 2015 – høringssvar
31. juli, 2015Randers kommune har haft forslag til mobilitetsplan ude til høring, med svarfrist den 1. august og selv om vi opdagede det lidt sent, lykkedes det nogle af os at få lavet et svar inden for deadline, på trods af sommerferien.
Der er mange gode forslag, og vi kan se, at Langå miljøgruppes tidligere svar og generelt gode samspil med kommunen har sat et aftryk; blandt andet er der gjort meget ud af at skelne mellem Randers by og de øvrige bysamfund i kommunen, og kommunens prioriteringer er også tydeligt beskrevet.
Det kan godt være vi ikke altid er enige, men det er en fordel, at der meldes klart ud.