Udvikling i Langå – med miljøgruppen i forreste række
18. marts, 2014I går, den 17. marts, blev der oprettet en ny forening til at bære den nye udviklingsplan videre og Langå Miljøgruppe er repræsenteret med to medlemmer af den nye bestyrelse: Leif Mårtensson og Dorthe Nielsen.
Ikke mindre end 150 Langå-borgere mødte op for at støtte oprettelsen af den nye forening og det er jo et fantastisk udgangspunkt for at få sat gang i nogen af de mange idéer, som også miljøgruppens medlemmer har bidraget meget aktivt med undervejs.
Vi kan vist roligt tale om medvind – om ikke på cykelstierne, så til at gøre Langå et endnu bedre og grønnere sted at bo – det var en stor aften! Vi har fået kommunens ører, vi har fået hul igennem til Banedanmark via kommunen og i det hele taget har udviklingsplanarbejdet bevist, at der er masser af ressourcer i Langå – det er bare at smøge ærmerne op og komme i gang!