Høringssvar om prioritering af cykelstier i Randers kommune
På vegne af Langå Miljøgruppe har vi 3.7.2016 indsendt høringssvar til Randers kommunes høring om prioritering cykelstiprojekter i kommunen.
Der er rigtig mange projekter på listen og der står Langå ud for en hel del. I høringssvaret har vi valgt at fokusere på forslaget om tunnel under jernbanen ved Sølyst, på at føre Gudenåstien under Væthvejs-broen og på stianlæg fra Digterparken direkte ned til Langå skole.
De tre forslag tilsammen vil forøge brugsværdien af Gudenåstien betydeligt og det kan kun gå for langsomt med at få projekteret tunnellen, da elektrificeringen af Aarhus – Lindholm ikke er taget ud af togfondforslaget (ikke endnu i hvert fald) og det er en forudsætning for at realisere tunnellen, at der foreligger færdig projektering og finansiering inden banearbejdet begynder.
Skriv din mening