Miljøgruppen fylder 10 år
Langå Miljøgruppe fylder faktisk 10 år og det har vi tænkt os at fejre, dels ved et lille medlemsarrangement (invitationer udsendes pr. mail) og dels ved at dykke i formandens arkiv og finde de gode historier.
Lige nu arbejder vi på at få gjort cykelstien til Fladbro færdig og at få skaffet finansiering af en bro over Nørreåen ved Fladbro, så man ikke behøver køre op gennem Fladbro kro. Vi arbejder også videre med at gøre Langå station tilgængelig – der er, som tidligere nævnt, plads til rigtig mange forbedringer.
Forresten: vi har jo opdaget, at Randers kommune efterlyser deltagere i et forsøg med el-cykler til pendlere, som vi også foreslog i gruppens input til kommunens klimaplan. Desværre er Langå ikke med, men når Gudenåstien er færdig og asfalteret, så bør det være et oplagt næste skridt at involvere de pendlere, der godt vil cykle lidt længere.
Skriv din mening